Udvikling af autistiske børn med Pam Pam Pam-spillet

Vi er Márti og Robi — mand og kone, begge specialpædagoger med speciale i autisme — og vores datter Nóra, der som universitetsstuderende bringer det friske drive. Bag os ligger over to årtiers udviklingsarbejde og et fælles mål: at autistiske børn skal føle sig hjemme ved spillebordet.

Pam Pam Pam er designet, så autistiske børns kognitive profil — systemtænkning, visuelt detaljefokus, regelfølge — bliver en naturlig fordel og ikke en forhindring.

Rytmiske stavelser for det autistiske barns tale

For ikke-talende eller talesvage børn er det meget lettere at udtale rytmiske, enkle stavelser end komplekse ord. Pulsen i »Pam Pam Pam« virker som en taleinitierende øvelse.

Den bilabiale lukkelyd /p/, den åbne vokal /a/ og den bilabiale nasallyd /m/ er blandt de første lyde, der dukker op i pludrefasen. Succesoplevelsen ved at kunne udtale spillets navn drager barnet ind allerede i det første minut.

Udvikling af autistiske børn med Pam Pam Pam-logikspillet

Autistisk barn spiller Pam Pam Pam-brætspillet med sin specialpædagog

Selv hvis det ikke taler, spiller det stadig med

Vi har designet spillet sådan, at det også kan spilles fuldgyldigt uden tale. Opgaven er ikke at råbe svaret, men at »lægge tankerne ud«. Barnet vælger skiverne fra skivebakken og placerer dem på svarstrimlen. Denne bevægelsesrækkefølge er selve kommunikationen.

Logikken i skiverne og svarstrimlen er den samme som grundlogikken i billedbaserede kommunikationssystemer: vælg (selektion), saml (konstruktion), aflever (transaktion).

Udvikling af autistiske børn — 3 kommunikationsniveauer

Alle tre er ligeværdige — barnet kan frit bevæge sig mellem dem.

Kun strimlen

Den laveste tærskel. At lægge strimlen er i sig selv et fuldgyldigt svar. Der forventes ingen verbal præstation.

Strimmel + pegen

Barnet lægger strimlen og peger på skiverne. Det første skridt i den bevidste deling — opmærksomheden retter sig udadtil, mod omgivelserne.

Strimmel + udpegning + »Pam Pam Pam«

Barnet lægger strimlen, peger på skiverne og siger: »Pam Pam Pam.« Fonetisk enkelt — rytmen støtter artikulationen.
Den, der ikke kan udtale det, kan afspille det med et ASK-hjælpemiddel (f.eks. en kommunikationsknap) — det gælder lige så meget.

Eliminationsbrættet: når tanken bliver synlig

Som specialpædagog er det ofte svært at se ind i barnets hoved: forstår det opgaven, eller gætter det? Det er hertil eliminationsbrættet findes. På dette laminerede ark fører barnet trin for trin sin logik visuelt igennem.

Specialpædagogen ser præcist, hvor barnet er, hvad det har forstået, og hvor det er gået i stå. Vi behøver ikke spørge — kun observere.

Autistisk pige viser, hvordan eliminationsbrættet skal bruges — Brug af eliminationsbrættet

»Rød, cirkel, fem« — den sikre ytring

Sætningsdannelse fremkalder ofte angst på autismespektret. Pam Pam Pams sprog er på naturlig vis bundet: »Rød, cirkel, fem.« Ingen bøjninger, ingen bindeord — kun de rene fakta: Farve–Form–Værdi.

Denne bundne sproglige ramme giver tryghed og er fri for sociale fælder: ingen ironi, ingen forventning til betoning, ingen høflighedskonventioner. Succesoplevelsen øger det kommunikative mod.

Autistisk teenager spiller med sine venner

Kompetenceomvending

Social integration handler ofte om, at det autistiske barn forsøger at tilpasse sig. Pam Pam Pam vender det om. Systemsyn, opmærksomhed på detaljer og mønstergenkendelse er her en konkurrencefordel. Regelsystemet er binært — det matcher eller ej — uden undtagelser.

På den visuelle logiks bane spiller det autistiske barn på hjemmebane.

Autistisk dreng har lagt sin svarstrimmel mellem sit kort og bunken

Stille forbindelse: kraften i Det Fælles Tredje

For det autistiske barn er direkte øjenkontakt og obligatorisk verbal interaktion ofte en kilde til stress. Ved spillebordet er alles opmærksomhed rettet mod skiverne og svarstrimlen — ikke mod hinanden. Denne pædagogiske ramme fungerer efter princippet om »Det Fælles Tredje«: specialpædagogen og barnet kommunikerer ikke med hinanden, men med den fælles genstand.

Tilstedeværelsen og opmærksomheden er gensidig, men den sociale belastning er minimal. Barnet forbindes gennem spillet — trygt, i sit eget tempo, også uden ord. Det er Den Dobbelte Empatis Bro (Milton, 2012): det er ikke den autistiske part, der tilpasser sig — det er rammen, der skaber et fælles rum for begge nervesystemer.

Miljømæssig og sensorisk strukturering

Visualisering af rum — kortlægningsbræt med påtegnede silhuetter. »Alting har sin plads.«
Visualisering af tid — bunkens tykkelse viser, hvor meget der er tilbage. Den »synlige ende« støtter opgavefastholdelsen.
Sensorisk beskyttelse — øvelsesskiver og terninger i en lukket, foret æske: ingen støj, intet ruller væk.
Velcro som sensorisk kanal — »rip«-lyden og den fysiske modstand giver sensorisk feedback. Stimulus-søgende adfærd indbygges i spillet.