Støtte til autistiske børns udvikling med Pam Pam Pam-spillet

Vi er Márti og Robi – mand og kone, begge specialpædagoger med speciale i autisme – og vores datter, Nóra, der som universitetsstuderende bidrager med frisk energi. Vi har arbejdet med autistiske børn i omkring to årtier, og vi ledes af et fælles mål: at autistiske børn skal føle sig hjemme ved spillebordet.

Pam Pam Pam er udformet til at bygge på styrkerne i den kognitive profil, der er karakteristisk for autisme – evnen til systematisering, visuelt detaljefokus, regelfølge. Ved spillebordet kan denne tænkningsstil blive en naturlig fordel og ikke en hindring.

Rytmiske stavelser for det autistiske barns tale

For ikke-talende eller minimalt talende børn er det lettere at sige rytmiske, enkle stavelser end komplicerede ord: man skal ikke danne en sætning, men sige tre ens stavelser. Rytmen i »Pam Pam Pam« støtter taleinitieringen, hvilket er særligt værdifuldt ved forsinket taleudvikling.

Den bilabiale klusil /p/, den åbne vokal /a/ og den bilabiale nasal /m/ hører til de tidligste og lettest udtalte lyde: alle tre optræder første gang i pludrefasen (Jakobson, 1941; Vihman, 1996). Hvis barnet kan sige spillets navn, kan det allerede i de første minutter give en succesoplevelse.

Støtte til autistiske børns udvikling med Pam Pam Pam-logikspillet

Autistisk barn spiller Pam Pam Pam-brætspillet med sin specialist

Selv om barnet ikke taler, spiller det med

Vi har designet spillet sådan, at det også kan spilles fuldgyldigt uden tale. Opgaven er ikke at råbe svaret, men at »lægge tankerne ud«. Barnet vælger skiverne fra skivebakken og placerer dem på svarstrimlen. Denne bevægelsesrækkefølge er selve kommunikationen.

Skiverne og svarstrimlen bygger på et længe kendt ASK-princip: barnet vælger, sammensætter og overrækker tegnet (Selektion–Konstruktion–Transaktion). Pam Pam Pam erstatter ikke barnets kommunikationssystem, men lader barnet øve den samme handlingsrække.

Støtte til autistiske børns udvikling – 3 kommunikationsniveauer

Alle tre er ligeværdige – barnet kan frit bevæge sig mellem dem.

Kun strimlen

Den laveste tærskel. At lægge strimlen er i sig selv et fuldgyldigt svar. Der forventes ingen verbal præstation.

Strimmel + pegen

Barnet lægger strimlen og peger på skiverne. Det første skridt i intentionel deling – opmærksomheden retter sig udadtil, mod omgivelserne.

Strimmel + pegen + »Pam Pam Pam«

Barnet lægger strimlen, peger på skiverne og siger: »Pam Pam Pam.« Fonetisk enkelt, og rytmen understøtter artikulationen.
Den, der ikke kan udtale det, kan afspille det med et ASK-hjælpemiddel (f.eks. en kommunikationsknap) – det gælder lige så meget.

Eliminationsbrættet: når tanken bliver synlig

Som specialist har man ofte svært ved at se ind i barnets hoved: forstår barnet opgaven, eller gætter det? Det er det, eliminationsbrættet er til for. På dette (laminerede) A4-ark fører barnet visuelt logikken igennem trin for trin.

Specialisten ser præcist, hvor barnet er, hvad det har forstået, og hvor det er gået i stå. Vi behøver ikke spørge – kun observere.

Autistisk pige viser, hvordan eliminationsbrættet skal bruges

»Rød, Cirkel, Fem!« – trygt at tage ordet

For børn, der tænker i faste sætningsrammer, eller som bliver angste ved spontan tale, er uformel snak stressende. Sproget i Pam Pam Pam er naturligt fast: »Rød, Cirkel, Fem!« Man behøver ikke bøje ordene, og der er ikke brug for bindeord – kun de rene fakta: Farve–Form–Værdi.

Denne faste sproglige ramme giver tryghed og er fri for sociale fælder: ingen ironi, ingen forventninger til intonation, ingen høflighedskonventioner. Hos børn med selektiv mutisme kan succesoplevelsen og den forudsigelige sproglige ramme opmuntre villigheden til at bruge stemmen.

Autistisk teenager spiller med sine venner

Kompetenceomvending

Social integration handler ofte om, at det autistiske barn forsøger at tilpasse sig. Inklusionsmodellen i Pam Pam Pam bygger ikke på dette: spillet skaber et fælles rum, hvor begge kognitive profiler mobiliserer deres egne styrker. Regelsystemet er binært – det matcher, eller det gør det ikke.

Ifølge vores praktiske erfaring opdeler ikke-talende autistiske børn ofte visuel information i farve–form–værdi hurtigere end deres neurotypiske jævnaldrende – dette er en anekdotisk observation uden systematisk måling. Det kalder vi Kompetenceomvending: på den visuelle logiks område er det det autistiske barn, der er på hjemmebane.

Autistisk dreng har lagt sin svarstrimmel mellem sit kort og trækbunken

Stille forbindelse: kraften i Det Fælles Tredje

For mange autistiske børn er direkte øjenkontakt og obligatorisk verbal interaktion belastende. Ved spillebordet er alles opmærksomhed rettet mod skiverne og svarstrimlen – ikke mod hinanden. Denne ramme bygger på princippet om Det Fælles Tredje (Husen, 1996): specialisten og barnet kommunikerer ikke med hinanden, men gennem den fælles genstand.

Nærværet og opmærksomheden er gensidige, men den sociale byrde er minimal. Barnet knytter kontakt gennem spillet – trygt, i sit eget tempo, også uden ord. Ifølge Miltons (2012) tilgang om dobbelt empati er kommunikationsvanskeligheden ikke et ensidigt underskud hos den autistiske part, men en gensidig misforståelse mellem to forskellige måder at tænke på. Pam Pam Pam bygger bro over dette – det kalder vi Den dobbelte empatis bro.

Miljømæssig og sensorisk strukturering

Visualisering af rum – kortplaceringsbræt med påtegnede silhuetter. »Alting har sin plads.«
Visualisering af tid – trækbunkens tykkelse viser, hvor meget der er tilbage. Den »synlige ende« understøtter opgavefastholdelsen.
Sensorisk beskyttelse – øvelsesskiver og terninger i en lukket, foret æske: ingen støj, intet ruller væk.
Velcro som sensorisk kanal – »rip«-lyden og den fysiske modstand giver sensorisk feedback. Sansesøgende adfærd indbygges i spillet.

Vigtigt: Pam Pam Pam er ikke et selvstændigt udviklingsprogram og erstatter ikke autismespecifik udviklingsstøtte, logopædi, specialpædagogiske sessioner eller psykologisk støtte. Det, der er beskrevet her, bygger på forfatternes praktiske erfaring; virkningerne kan variere fra barn til barn.