Spil

Hvert spil er et selvstændigt spilsæt med sin egen sværhedsgrad. 3-symbol-spillet er indgangen — 14-symbol-spillet er mesterniveauet.

Spil efter antal symboler

Symboler pr. kort	Kort pr. spil	Kendetegn
3	7	Ideelt indgangsniveau for begyndere. Hurtigt, overskueligt spilforløb.
4	13	En anelse mere komplekst, men stadig overskueligt.
5	21	Mellemniveau. Kræver alvorlig opmærksomhed. Ideelt til familier.
6	31	Avanceret niveau.
7	20 (47-symbol-sæt) eller 19 (43-symbol-sæt)	Stærkt avanceret. En særlig matematisk konstruktion.
8	57	Meget svært. Langt, intenst spilforløb.
9	73	Ekstrem sværhedsgrad. Til erfarne spillere.
10	91	Maksimal sværhedsgrad.
14	183	Mesterniveau. Maratonspil, til hold.

Differentieringens detaljer →

Øvelsesspil

Der findes en speciel øvelsesvariant af 3-symbol-spillene, designet til autistiske børn. Symbolerne er af samme størrelse, er ikke roteret, og en orienteringshjælpelinje findes nederst på kortet.

Øvelsesspillet er det bedste udgangspunkt for at lære systemet at kende.

3_N kortspil. 3 symboler pr. kort, 7 kort pr. spil

Monokromt blåt kort fra et af Pam Pam Pam-spillene — til farveblinde børn og børn med intens farvepræference — kun blå symboler

Enfarvede spil

Disse indeholder symbolerne i en enkelt farve — variablen farve elimineres. De er særligt nyttige til to grupper: farveblinde børn og autistiske børn med intens farvepræference.

Det monokrome spil gør den foretrukne farve til en ressource.

»6er«- og »9er«-spillet

Indeholder kun 6'ere og 9'ere — et af de sværeste spil i systemet. Poka-yoke-mærkningen (fodpunktet) er her særligt vigtig.

Flere repræsentationer inden for ét spil

Inden for ét spil kan den samme værdi optræde som regelmæssigt eller uregelmæssigt placerede prikker, som fingre, som arabertal, som romertal, som tællestreger, som taldel, som et tal sammensat af to dele, som spejlvendt tal, som værdi af en skakbrik, som antal ben på et dyr, som antal sider på en polygon, som protontallet af et grundstof, i binær form, som morsekode, i Brailleskrift, samt som resultat af en addition eller subtraktion.

Det er værdien, der skal være identisk — ikke repræsentationsmåden. Det øger udfordringen og styrker den abstrakte talforståelse.